torsdag den 10. marts 2016

Dag 5

Bonsoir bloggen!

I dag, på turens varmeste dag, startede vi selvfølgelig ud med morgenmad hos værtsfamilierne, hvorefter vi igen igen var til 3,5 timers discute med vores alle sammens Monsieur Nicolas. Efter skole havde vi 2 timer til lige at få noget frokost (en vaffel eller to) før vi skulle mødes på MAMAC (Musée d'Art Moderne et d'Art Contemporain) hvor vi skulle rundt på etagerne, høre oplæg om museet og se de interessante kunstværker af bl.a. Picasso og Matisse. På museets tagterasse, med et panoramaudsyn over Nice som kulisse, hørte vi et spændende oplæg om Nices historie.






Herefter fik vi frie tøjler og traditionen tro skulle der da lige laves et par ekstra piercinger på et par af pigerne (og så har vi vist ikke sagt for meget). Andre brugte tidsrummet til at lade op med en kop kaffe og/eller en isdessert. Efterfølgende vendte pigerne næsen mod Avenue Jean Médecin, men pludselig løb tiden og så måtte pigerne sætte i løb for at møde drengene og Maren på det aftalte tidspunkt for at følges til den forudbestilte bordreservation på Nices muligvis (læs: sandsynligvis) mindste restaurant. 

Humøret var højt og maden var god. Efter den sidste espresso var blevet drukket og den sidste kage spist drog eleverne mod den gamle bys virvar af barer og caféer og fik en drink eller to (læs: mange flere end førnævnt). 


Den sidste aften blev fejret i stor stil i fantastisk selskab og ingen ville tøve et sekund hvis vi blev tilbudt en uge mere i selvsamme. Da klokken var ved at nærme sig tid til at gå hjem, fulgtes vi alle ad til nærmeste tram, hvorefter vi splittede op og vendte næsen hjem mod vores værtsfamilier hver især.
Nu er vi alle meget trætte...

BONNE NUIT!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar